Spring til indhold

Smiley-vejr

  • af

Foråret træder stadig vande, inden det for alvor folder sig ud i fuldt flor. Jeg mærker på min ture, at der gerne må komme lidt mere varme til de rustne bevægelses-lejer, der angler efter at komme rigtigt i gang efter den uvirksomme tid i vinterferien. Men det kommer snart, lover både meteorologerne og ‘Jomfru Vår’, som heller ikke i år vil svigte, som Chr. Winther skrev i sin forårssang for 150 år siden.

Hvis man skulle anmelde dagens vejr med smiley’s, ville det nok kun blive til en halvsur en af slagsen 🙁 . Folk, man møder på sin vej, er vitterlig næsten som smiley’s. Varme og snakkesalige ved et fint og godt smiley-vejr 🙂 . Triste og indesluttede med nedadvendende mundvige ved surt vejrlig 🙁 .

I dag begraves min svoger, Regner Østergaard Nielsen, fra Sdr. Bjert kirke. Ja, det er naturens gang, at nogle af de gamle træer må falde for at give plads for den unge, gryende underskov. Det giver noget at tænke over for de andre gamle ege.

 Det sædvanlige ugentlige pressemøde med statsministeren, forløb denne gang uden de sædvanlig dummerter. Der nedsættes nu en ‘produktivitets-kommision’, der skal blotlægge, hvordan produktiviteten i Danmark kan komme op på omgangshøjde med vore nabolandes produktivitet.v

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *