Det er vel et ubestrideligt faktum, at vand løber nedad, indtil det møder sit egentlige hjemsted i havet. I tilsvarene grad kan man hævde, at også andre tiltag og tillærte retningslinier i vort samfund vil ‘forsvinde i havet’, dersom der ikke er kræfter i vort samfundssystem, der holder dem på plads.
Verden med dens indbyggere kan ikke umiddelbart hævdes at bestå af lutter, hjertensgode individer, der af sig selv – og uegennyttigt – deltager for at tilgodese samfundets behov – uden bagtanke om selv at få en ekstra godbid af kagen.
Derfor må samfundet etablere et modspil i form af love og regler, der håndhæves af politi og domstole. Effektiviteten af disse tiltag kan vel illustrere den indhegning, som den lovlydige befolkning i tryghed kan leve og agere inden for.
Love og regler fylder enormt i et moderne retssamfund, Jo mere kompliceret reglerne er, åbner de for stedse nye brudflader og fortolkninger
Mon der hersker nogen tvivl om, at disse love og regler i sidste ende gor landet til en retstat, som det er værd at bo i. Tidligere sagde man, at man skulle gøre sin pligt og dernæst kræve sin ret. De sidste mange år siden 1980’erne har nærmest byttet om på de to ideal-mål. De unge generationer har haft held til at sætte ‘kræve ret’ i højsædet og det andet udsagn “gøre sin pligt” på bagsædet.