Traditionen tro står den på risengrød med kanel og smørklat på denne pre-jul aften. Det alene skulle være nok til at stemme forventningerne i vejret til den efterfølgende højtid i morgen.
Anne’s far er som sædvanlig i julen kørt herover fra Aalborg. Han er trods sin alder fantastisk frisk og mobil. Han følger meget tæt det lokalpolitiske liv i Aalborg, og er god for en politisk drøftelse.
Nu glæder jeg mig til en jul i familiens favn. For en gang skyld uden Herdis.