Et dejligt fredagsvejr med tø og tørre veje – det var lige noget for mig. Jeg tog allerede tidligt på dagen to ture rundt i kvarteret, for at komme i gang igen med gangøvelserne efter de seneste dages megen ufrivillig stillesidden. Det føltes dejligt sikkert, at kunne færdes med rollatoren uden frygt for at glide – og dermed risikere at falde. Nu vil jeg slutte dagen med en tredie tur hen til familien henad aftenstid, derefter må jeg med tilfredshed bekræfte mig selv i, at det har været en god træningsdag. Sådanne optimistiske dage må jeg håbe, at der fremtidig kommer en lind strøm af.
Medierne er stadig fulde af stof med henblik på imødegåelse af den financielle uholdbare situation. Der pågår forhandlinger om en større ‘bankpakke’, der skal ‘sparke’ økomomien i gang. På en vis måde er det nok så interessant ud fra en politisk betragtning at konstatere, at det er nødvendigt for regeringer – over en bred front – at skulle gå ind for at igangsætte det opbremsede erhvervsliv med statslige midler. I et vist perspektiv ligner det en slags planøkonomisk løsning, når statsmagter skal gribe ind i markedsøkonomien. Er det et tegn på, at det liberalistiske system er stødt på en form for ‘øvre grænse’, der forventes at kunne løses med sådanne statsstøttede indgreb?