Efter en weekend, der totalt har stået i monarkiets tegn med mega-festlighed for den jubilæums-hungrende dronning, der i alle akter ønsker at få det hele med. Endnu en gang er vi vidne til et gensyn med pinger i alle tænkelige karnevalskostymer med kulørte strømper, bukser, veste og jakker komme stoltserende forbi pressefotograferne. Nypudsede medaljer glinser på brede, velnærede bringer. Mon disse udmærkelsestegn vil rasle særligt kongeligt klingende efter en tilpas våd og festlig gallamiddag. Damerne har brugt alle husholdningspengene til luksusiøse kjoler i kapløbet for at indtage og pynte spalterne i de royale billedblade.
Alt summer af velstand og rigdom. Krise og sparsomhed er gemt væk, ja, overdøves totalt i dette den såkaldte overklasses jublende overflødighedshorn. Landets slette økonomi fejes væk fra skærmen for en stund, for nu bevæger vi os i eventyrets verden. Brød og skuespil (panem et circenses) har lige fra antikken været midlerne til at berolige folkemasserne, så der ikke risikereres oprør fra undersåtterne.
I 1800-tallet frygtede Europas konger optøjer og revolution. Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, søgte på den tid kongen om tilladelse til at oprette sin forlystelseshave med disse ord: “Når folket morer sig, glemmer det at politisere!”. Det var ord, som kongen kunne lide at høre. Haven står der stadig og sørger for, at vi glemmer at politisere.