I den nuværende politiske situatio er det dem, der på den ene eller anden måde er betalt eller underholdt af af den fælles kasse, der faktisk leder vort samfund. Den fælles samfundskage skæres ud i bidder, så at alle kan opretholde en vision om at være tilpas trængende og ‘fattige’. Når alle får en passende bid af kagen, får man skabt ro på den ydende side. Derved bliver vi alle mere eller mindre sukret ind i en slags national fattigdom, hvor vi alle føler, at også vi skal have en bid. “Selvfølgelig har også jeg ret til at få en bid af af kagen, nånu alle andre kan få – hvorfor så ikke mig, der i forvejen betaler så meget i skat”. Begrebet er velbeskrevet, men hvad gør vi ved det for permanent at ændre denne knæsatte udvikling? Løsningen burde ligge hos de partier og personer, der klart ser problemet i, at vi på den måde forgøgler os til at føle. at vi ved denne samfundsmæssige omfordeling ruster vort samfund til en bedre og mere levedygtig fremtid.
Ti år med med en borgerlig regering har ikke ændret synderligt på forholdet – nærmest tvært imod. Mon den nuværende krise kan medvirke positivt til den udvikling, der er kørt af sporet. Det siges, at sådanne ting ordnes lettest i socialdemokratisk regi. Mette Frederiksen ser måske ud til at være udset til en slags ‘yde før nyde’ aktion.
Men der er lang vej forude, hvis de nuværende ‘tag selv’-kultur skal ændres.