I den sidste tid har man læst, at socialt bedrageri totalt andrager mlliardbelø i det offentlige budget. Hvad skyldes det? Er danskerne som sådan blevet mere usolidariske, kriminelle og udspekulerede? Skyldes det mon ikke i højere grad den måde, som sociale love er blevet skruet sammen på efterhånden i mange årtier. Vi har efterhånden et væv af systemer, der dølger over de mest vidtgående situationer. Alle borgere har på en eller anden måde sugerøret nede i den fælles pengetank. Det forøger spekulation for at få snabelen endnu dybere ned. Danskere er jo et opfindsomt folkefærd, så det skorter ikke på energi for at finde lukrative sprækker i systemet.
Hele det nuværende sociale system er gennem årene vokset op med et knopskydning på knopskydning til det uoverskuelig kompleks, vi har i dag. Mon ikke at der efterhånden ville være behov for at etablere en samlet og grundig revision af hele dette uoverskuelige ‘tag-selv bord’. Trænger regler for børnebidrag, boligstøtte og andre ydelser ikke til at få et seviceeftersyn? Jagten på socialt snyderi er vanskelig og kostbar. Kræfterne burde vel hellere indsættes på lovgivning, der udelukker snyderiet, inden det opstår.