Sa venter vi spændt på morgendagen, hvor Barack Obama bliver indsat som USA’s 44. præsident. Det er næsten, som om hele verden utålmodigt venter på ham – ligesom jøderne i tusinde år har ventet på Messias’ komme. Det føles, som om alt vil ændre sig til det bedre, nu denne nye præsident træder til,
Krige og uroligheder vil indstilles. Financielle kriser vil løses. Klimaet vil blive skånet. Der er ingen ende på de håbefulde forventninger.
Det kan nok diskuteres, om det alene er den afgående præsident Bush, der er årsag til verdens øjeblikkelige recession, men det er klart, at hele verden for tiden trænger til nyt drivstof – til at få ‘tanken’ fyldt op med fornyet håb og tro til en ny og bedre fremtid. Det er vel i virkeligheden det, der er brændstoffet i verdensudviklingen. Troen på fremtiden – måske det, der er personificeret i begrebet ‘Messias’ komme’. Obama er blevet håbets og forandringens symbol og kandidat i en verden, der tørster efter netop det, han synes at tilbyde.