Den intense opmærksomhed, der er på Thorning-skattesagen, fik mig i dag til at gennemlæse dokumenterne fra Skat’s departementchef, Peter Loft, og direktør i Københavns Skat, Erling Andersen. De to dokumenter tegner på hver sin måde en silhuet af Skat-cheferne og Skat’s arbejdsmetoder. Loft virker, som den lidt yngre, lettere og mere målrettede type, mens Andersen er den tunge, regelrette og gammeldags bogholder-figur. Hos Andersen skal alle detailler med. Alt om VIP praksis, alle adresser og husnure og medarbejdertitler osv. Konen, der løber ½ marathon i Odense – og Thornings revisor, der måtte forlade Skat ad en bagvej – skjult bag en Skat-paraply, fordi TV 2 holdt foran indgangen. Mit indtryk er, at sådanne afgørelser i høj grad beror på – om ikke på tilfældigt grundlag, så dog med mange forskelligartede skøn og hensyn hen ad vejen.
Jeg skal nok lade være med at gå for langt ind i sagen, og har kun læst dokumenterne af interesse. Venstre indrømmer nu, at de havde en stærk, politisk interesse i sagen, da den blev behandlet. Partiet afviser enhver indblanding i hele sagen. Naturligvis havde de nok helst set, at Thorning-Kinnock tabte den.
Det kan være spændende at erfare, hvorledes vælgerne vurderer hele sagen. Den seneste meningsmåling var ekstrem gunstig for opportionen, nemlig 55,6 % til de blå mod 44,5 % ti de røde. Det bliver interessant at konstatere, hvor meget skattesagen påvirker meningsmålingerne – og derfor optager offentligheden.