I dag havde jeg hjemmebesøg af min læge, de ville inspicere min Marevan-behandling. Det er på det sidste gået op for ham, at jeg gennem de seneste par år – så at sige – har taget sagen i egen hånd – og fået taget Marevan-kontrollerne under besøg i Ebeltoft. Resultater har dog hele tiden ligget i det rette område. Han orienterede om, at der nu findes et andet – noget dyrere – præparat, der ikke kræver efterkotrol. Det hedder Pradaxs. Vi aftaler senere – i det nye år – om jeg fremover skal gå over til dette middel.
Der er rejst en alvorlig diskussision on klienter på offentlige ydelser, der i mange tilfælde er mere gunstige, end der kan indtjenes ved arbejde. SF’s sociaordfører, Özlem Cekic, havde invitere LA- folketingsmedlemmet, Joakim B. Olsen, ud for at møde en virkelig fattig. Det viste sig dog, at den vedkommende havde en indtægt, der lå langt over, hvad hårdtarbejdende borgere i arbejde kunne indtjene. Det har startet en hård debat fra ‘skaffedyrene’, der føler sig snydt af det politiske syatem. Herved har SF på bare to dage mistet to mærkesager. I går kunne de ikke ‘indkassere’ det højt profilerede ‘billigere med bussen’-projekt, der ikke kan iværksættes på grund af pengemangel..