Det er stadig mildt og tørt vejr. En usædvanlig vinter. Hvis det er klimaforandringerne, der er årsag hetil, forekommer det egentlig meget sympatisk.
Min broder og jeg faldt i snak om gamle dage, hvor der virkelig var sne- og isvintre til. Ingen ‘profeter’ talte den gang om klimaforandringer eller menneskeskabte påvirkninger. Der var ellers nok, der i de krigsvintre kunne henføres til ‘menneskeskabte’ indvirkninger. Men vejret blev det, som det selv ville, Nok var man uenige og slog hinanden ihjel, men vejret involverede man ikke i kamphandlingerne. Og dog var det vejrguderne, der satte en stopper for tyskernes fremrykning på Østfronten. Da viste den barske natur, at den var stærkere end mennesket.
I de nange, kolde vintermåneder løb vi på skøjter i ‘Parken’ eller på Peblingesøen. Begge steder var der sort af skøjteløbere om aftenen, når der var lys over banerne. Slikmutter i parken solgte velsmagende, kandiserede æbler.
I gården byggede man volde for at beskytte sig mod ‘fjender’ fra naboejendommene. Overhældt med vand om aftenen fremstod de næste morgen tilfrosne og uindtagelige.De mange arbejdsløse fik ‘snekort’ og blev sat i gang med at rydde gaderne og gøre dem fremkommelige for datidens ret så tætte hestevognstrafik.