Personsager, som de tidligere oppositionspartier, S og SF, for fuld udblæsning fremførte i det politiske spil, ser nu ud til at ramme dem selv, som en velfortjent boomerang.
Man kan nævne sagen om Henrik Sass Larsen, der mistede drømmen om en højt profileret ministerpost middelbart før audiensen hos dronningen. Statsministeren vil ikke kommentere sin rolle i det spegede billede. Mon ikke der ligger uoplyste bevæggrunde bag hele denne sag. Er det ikke sandsynligt, at det kunne blive en fordel for Helle, om hun kunne finde en mulighed for at erstatte Sass med en ny kandidat til ministerposten – kanske efter pres fra De Radikale. Virkeligheden har vist, at hun allerede havde Florydan klar i gryden til at overtage hvervet. Det viste sig at være bekvemt – men måske også ønskeligt.
Sagen om Ole Sohn’s fortid i de kommunistiske kredse synes også at være klæbet godt og fast på statsministeren. Hans drypvise og kryptiske ‘indrømmelser’ holder en simrende varme i gryden. Selv om Helle afviser kritiken, må det alligevel ærgre hende. Mon hun ikke har sendt Søvndal ud for at ‘dulme’ sagens eskalering. Det er dog ham, der har ført Sohn ind iregerings-arenaen.
Nu viser det sig, at ministeren for landsbyer m.m, Carsten Hansen ikke har opført sig skikkeligt til en julefrokost. En sexsag har været under optrækning – men afsluttet med et forlig. Samme Hansen mente tidligere, at partikollegaen, Jeppe Kofoed, var uværdig i folketinget, da denne for et par år siden forgreb sig på et 15-årig DSU-medlem.