Somme tider kan man undre sig over at få henvendelser på sin mailbox med henvisning til, at indlæg på weblog’en er blevet fundet og læst.
Således fik jeg i dag en mail fra Bornholm fra en musikinteresseret, der havde opsporet, at vi i Birkerødkoret ved juletid i 2004 havde sunget Ruba’s hyrdemesse. Et virkelig interessant musikstykke, skrevet på Mozart’s tid – men ellers helt anderledes. Jeg blev forespugt om de nærmere detailler med noder, orkester o. lign. Formentlig arbejder han med planer om at opføre værket på Bornholm.
Jeg lod forespørgslen gå videre til Birkerødkoret for nærmere besvarelse, da jeg ikke mere har materiale fra koncerter, der ligger så langt tilbage i tiden.
Interessanr var det at blive gjort opmærksom på netop denne koncert, der skulle blive min sidste. i koret – og i hele min mere end 50-årige korvirksomhed. I januar fik jeg denne kedelige blodprop, der begrænsede min udfoldelser og har forfulgt mig siden.