Jeg havde i dag 84’års fødselsdag og modtog mange hilsener pr. mail, breve og telefon. Herligt at få opdateret den overlevende venneskare ved en sådan lejlighed. Jeg fik en ønsket gave fra min familie i form af en fuglekasse til havens musvitter, Jeg har igennem årene lagt beboelse til adskillige generationer af musvitkuld. Det er morsomt at følge dette fugleliv, og jeg får nu mulighed for at fordoble fornøjelsen.