Der er nu gået en måned, siden vi havde valg. Trepart-regeringen er dannet med De Radikale i rollen som det dominerende parti, og SF som en absolut lillebror. Den første tid har endnu ikke for alvor løftet sløret for omfanget af den nye regerings fremtidige politik. Medierne har været mest fokuseret på alle de gyldne valgløfter, der er blevet skrottet, angiveligt fordi der ikke er penge til deres gennemførelse. Endvidere er navnlig de unge, uerfarne ministrer fra SF blevet konfronteret med partiets tidligere, vidtløftige udsigter på skatte- og sygehusområdet.
Vi har stadig til gode at få fremlagt et bredere billede af, hvad regeringen vil gøre, for at føre vort land så skånsomt som muligt gennem krisetiderne, samt få sat gang i væksten. Der hersker nok ikke megen tvivl om, at regeringsforslagene vil blive mødt med massiv modstand fra den nye opposition. Men man skal nok ikke undervurdere den nye regerings levedygtighed, særligt hvis den holder fast i den hidtil af VKO førte politik. Man må heller ikke se bort fra, at nye øjne på landets problemer kan være en fordel. En tidligere regerings belastning kan være, at traditionel tænkning kan spærre for ny og kreativ tænkning. Det har den nye regering til opgave at
demonstrere, at på det område kan den nye regering gøre bedre.