Ude er det i dag det yndigste solskinsvejr. Det skæmmes dog i alvorlig grad af et fælt stormvejr, som er vanskelig at passere med mit lette køretøj.
Der er også stormvejr på Christiansborg, hvor der er den første spørgetime i den nye regerimgs levetid. Med to spørgsmål grillede oppositionen statsministeren. Det var først omkring Ole Sohn’s fortid og hans fortid inden for det kommunistiske, med bl. a. modtagelse af ulovlige pengeoverførsler fra Rusland. Thorning afviste at kende noget til Sohns fortid for 20 år siden og støttede på alle måder Sohn og hans positive deltagelse i regeringen. Den anden serie spørgsmål kom også fra oppositionen og gik på omstændighederne omkring Henrik Sass Larsen og hans forhold til PET’s afvisning af hans mulighed for deltagelse i regering. Helle afviste kategorisk at kommentere også denne sag.
Der ligger utvivlsomt megen uklarlighed om denne sag. Mon det i realiteten ikke har meget med PET at gøre, men i stedet er en skjult intern rokade for at skaffe plads for den nuværende finansminister.