Dagens morgenvejr bød på sol og blå himmel. Et perfekt vejr at forrette indkøb i Supermarkedet på. Nok var temperaturen ikke den behageligste, men det vejedes op af den strålende sol, som tilsyneladende havde i sinde at sende stråler den udslagne dag. Men som ved et trylleslag skete der et hurtigt sceneskift på hjemvejen. Med ét slag ændredes vejret til det velkendte regn. Nu er der der jo ikke mulighed på rollatoren og ingen muligheder for ly i vort stisystem, så der var intet alternativ til at fortsaætte færden hjem med våd trøje, som jeg har erfaring med fra tidligere ekspeditioner.
Danmark har i dag besøg af FN.s generalsekretær Ban Ki-moon i forbindelse med et internationalt klimamøde, Green Growth, i København. For Helle Thorning-Sshmidt var det første udenrigsmøde. Generalsekretæren roste Danmark for sine ambitiøse klimamål. Helle bedyrede landets vilje til at være i front og modtog en indbydelse til at være til stede i Mexiko næste sommer. Man må ikke håbe, at de storslåede klimamål går samme vej, som alle de andre løfter, som den nye regering giver – og ikke gennemfører.