Man bemærker det dagligt i medierne. At politikerne fra den røde blok krammer og kindkysser hinanden hjerteligt, når de mødes. Politikere, der ideologisk står hinanden fjernest, lægger desto mere inderligt energi i krammene. Tænk bare på de imødekommende kram mellem Ole Sohn og Margrethe Vestager. Krammene skal formentlig illustrere, at man er på en vis ens bølgelængde, respekterer hinanden og på trods af forskelligheder vil forhandle på lige plan. I videste forstand viser det venskab. Hører disse intime kram i det hele taget til i det politiske miljø?
En adfærdsforsker i abernes adfærd oplyser, at kram mellem primater er et kendt fænomen. Det indgår i det adfærdsmønster, der markerer hierarkiet inden for flokken. En dominerende chimpanse vil ikke gå rundt og kramme i flæng, mens underordnende aber viser deres status ved at bejle til lederen ved at give kram.
Set i dette lys har det været fornuftig taktik af Helle Thotning-Schmidt at holde sine møder på et hemmeligt sted ude i byen. Så har forhandlerne ikke haft mulighed for at kramme til anden side.