I mit barndomsliv var valgdagene også omgærdet med spænding. Der var politiske kampe – stort set mellem bøndr og arbejdere. Særlige fordele fik vi børn ved, at det gav en fridag, fordi skolen skulle bruges som stemmelokale. Nogle af de sjældne personbiler med skrattende højtalere fastbundet på taget kørte rundt i gaderne og opflammede vælgerne til at stemme på netop deres parti, hvorefter endnu en slidt grammofonplade blev lagt på den mobile grammofon. Endnu erindres den store landsfader, Thorvald Stauning. Hans rekord som længstsiddende statsminister er ikke slået siden. Han var statsminister i over femten år. Han var ikke på nogen måde et dydsmønster. Han var særdeles kvindekær og nød rigeligt med spiritus med stor glæde. Dette gjorde dog ikke hans popularitet mindre – snarere tværtimod. Stadig husker vi hans valgplakat med ordene ‘Stauning eller kaos’.
Det nuværende valg udpegede S-SF til vindere, og dermed Helle Torning-Schmidt til statsminister. Gemærkelsesværdigt er det dog, at begge disse partier er gået meget tilbage. Venstre har markeret sig som landets største parti. Der forestår nu en Dronningerunde for at afprøve den nye statsministers politiske bæredygtighed,. Det kan tage dage – eventuelt uger, og det skal belyse, fx om der er et flertal imod den nye regering. Disse sonderinger kan strække sig over flere dage – måske længere.
Det blev en valggyser, der måske kan blive en føljeton.