Valgtanker på forskud

  • af

Her to dage før valget fremgår det stadig tydeligere i meningsmålingerne, at den røde blok vil vinde valget med et markant forspring foran den blå. Der tegner sig dog nogle interessante udviklinger i vælgertilslutningerne til partierne ved dette valg. Opinionsmålinger viser så betydelige udviklinger i de traditionelle partimønstre, at man næsten er ved at fornemme, at Danmark er blevet et ganske andet land, end vi hidtil har troet.

Socialdemokraterne går som parti drastisk tilbage. De er i målingerne mindre end for 100 år siden. Skyldes det fx deres traditionelle vælgeres utilfredshed med Helle’s forlovelse og drejning mod det mere venstreorienterede SF.  Helt tydeligt synes det at fremgå, at SF, som parti, ikke har et naturligt familieskab  med S. SF-ledelsens ambitioner med at komme i regering, deles helt åbenbart ikke af baglandet. Enhedslistens forrygende og skræmmende fremgang beror nok på tilgang af utilfredse SF’ere, men også tillige på partiets kvindelige formands forførende vælgertække. Det vil sætte mærker på en rød regering. Er Danmark virkelig blevet modent til en revolutioion?  De Radikale stiger også støt i målingerne med deres strategi med at have fodfæste i både rød og blå lejr. Målet er helt klart, at få samme stærke og traditionelle indflydelse, som  de havde i de gode, gamle dage.

For De Konservative truer en halvering af den tidligere størrelse. Faktisk er partiet knækket over, og har givet plads til den nye opkobling, Liberal Alliance.  Dansk Folkeparti har trods sin medvirkning til efterlønsstramninger m. m. nogenlunde  samme vælgertilslutning, som hidtil. Venstre forsøger i det særdeles brogede, politiske landskab, trods minimal støtte fra regeringspartneren, at genvinde regeringsmagten.

Det bliver et uforudsigeligt og spændende valg på torsdag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *