Spring til indhold

25-øren

  • af

Nu er det snart slut med vores kære, gamle og respekterede mønt, femogtyve-øren. Fra oktober i år udgår den definitivt af det offentlige betalingssystem. Den følger hermed samme vej til graven – eller smeltedigelen –  som førhen har været betrådt af en række af tidligere, værdifulde mønter. Vi mindes med sorg en-øren, to-øren, fem-øren og ti-øren. Op gennem min tilværelse har hver af disse mønter repræsenteret håndgribelige værdier.

Den lille kobber-mønt, en-øren dannede fundamentet i vort pengesystem. Selve ordet ’øre’ var en fordanskning af det latinske ord for guld, ’aureus’. Jeg har ingen erindring om, hvad man netop kunne få for en en-øre eller dens lidt større bror, to-øren, men utvivlsomt havde de en værdi – man skulle passe på dem og lægge dem i sparegrisen. ’Mange bække små, gør en stor å’, som man blev formanet hjemmefra. De to små øre-brødre forlod scenen i halvfjerdserne, og kobber-fem-øren overtog derefter førstefødsretten. Det var den, man pakkede ind i avispapir og kastede ned i gården til lirekassemanden. “Tak, fjerde sal”, nikkkede den taknemmelige spillemand med hatten i den ene hånd, mens han drejdee lirekassesvinget rundt med den anden. Fem-øren gav også navn til en kobber-beklædt bygning i København, hvor Svens Asmussen spillede i restaurant ’My blue heaven’ – men ydermere fik en strand på Amager – og nu senest til en Metro-station – navn efter den populære kobbermønt.

Derefter kom turen til 10-øren. Her begyndte penge for alvor at spille ind i min verden. 10 øre betød især en is i herlig vaffel – det uopnåelige var i samme tidsrum en kæmpestor is med flødeskum til 25 øre. I telefonboksene på gaderne kunne man telefonere i 3 minutter for en ti-øre. Nu faldt 10-øren, blev der sagt, dersom man var for sen i opfattelsen.

Nu er det så 25-øren, der står for tur. Mange sparede op til jul, ved daglig at putte en 25-øre i et spareur, der til gengæld fremviste dato og klokkeslet. Men nu går også denne mindeværdige mønt over i historien – med minder om
festlige juleaftner, som man havde sparet sammen til ved hjælp af spareuret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *