Lige fra min pureste tilværelse som skoleelev, har det været en stor lyst og interesse for mig at have en daglig gang på biblioteker for at udvide mit vidensområde. Jeg var ikke særlig optaget i nærmiljøet i Struenseegade.kvarteret, og søgte mine udfordringer sammen med kammerater fra skolen.
Det første bibliotek lå i Griffenfeldtsgade, nær Nørrebrogade. I stueetagen var der udlån, mens der på tredie sal var
børnebibliotek. Jeg husker endnu den charmerende, rødhårede børne-bibliotekar, frøken Gamst hed hun vist. Med sin lidt buttede fremtoning fik hun startet de unges interesse for at komme ind i den litterære verden. I udlånet var der uanede muligheder for at få indsigt i alle ens interesser. Jeg var ikke mindst fokuseret på områder, som mhandlede psykologi og eksistentielle spørgsmål. Kendskabet til Søren Kierkegaard startede faktisk her.
Senere fandt jeg ud af, at man kunne få indblik i en betydelig større viden ved at benytte Hovedbiblioteket, der den gang lå i Nikolaj kirke, som ikke mere blev benyttet som kirke.
Siden hen er min vej faldet forbi en stribe af biblioteker i landet, og jeg har altid sat stor pris på den mangfoldighed af viden, der ligger frit tilgængelig og gratis til borgernes rådighed.