Man skal være sig selv! Sådan ville man som ung anstille en livsnorm. Man skal gøre, hvad man selv vil, evner og står for – ikke hvad andre synes – kort sagt, man skal være sig selv bevidst.
Men det spørgsmål kunne man så kun stille til sig selv. ”Er du dig selv bevidst?” – ” Ja, hvis det er mig, du mener, er jeg bange for, at jeg må svare ”nej, ikke ganske!”.
Man kunne nok fornemme et svælg mellem, hvad der kunne kaldes en idealtilstand, og det, man må præstere af selvstændighed. Om det er mere eller mindre end normen for menneskeheden som sådan, skal må man lade være usagt.
Ovenstående er nok et af de spørgsmål, som en stor del af nutidens unge stiller sig selv i denne turbulente tid.