Det, at tro på sig selv, er en gave, som ikke alle unge har fået foræret med modermælken. Mange lever sit liv med en slags indbygget tro på ikke at slå til i det sociale fællesskab. Stille sig ærbødigt til side for kammerater og kolleger, der med større selvværd overtager dagsorden og scene. Det kan næppe være hensigtsmæssigt, altid at placeree sig i sidste række og lade alle andre komme først. Selv om det nok har rod i den idealtilstand, vi indirekte opdrages til i vort samfund og det livssyn, det er bygget op på. Faren ved ikke at deltage i det sociale liv, kan resultere i en fremtidig tilværelse som eremit.