Jeg mener at huske, at Søren Kierkegaard et eller andet sted har karakteriseret den menneskelige succes som det, at give en dygtig sludder om, hvad man vil – og hvorledes man forhindres – så der ikke sker nogen handling. Det er hemmeligheden i livet, når man vil stå sig godt.
Det er jo sandt nok. Barrikader af undskyldninger for, hvorfor den og den handling ikke sker, er daglig kost. Men når man har glemt det ugjorte – vil omverdenen til evig tid huske ’den gode vilje’, der trods alt lå bag.
Man behøver vist ikke at gå langt tilbage i det politiske landskab for at finde eksempler på Kierkegaards teori.