Gardehusarregimentets motto er ‘In actus est volucris’ og det betyder ‘lynhurtig i handling’. Jeg aftjente min værnepligt 19150-51 på Gardehusarregimentets kaserne i Næstved.
For mange fremstår soldatertiden som en begivenhed, man har fået for livstid. Men det var ikke tilfældet for mig. Ikke mindst var jeg 3-4 år ældre, end hovedparten af de andre rekrutter af min årgang, men også med min uddannelse som ingeniør ønskede jeg at komme ud at virke i erhvervslivet. Dertil kom det faktum, at jeg var nyforlovet med Monna, og også i det perspektiv syntes det hele at være et decideret tidsspålde.
Efter rekruttiden blev jeg udtaget til befalinmandsskole, men det lykkedes at få byttet dette med en villig kammerat. Det medførte så, at jeg indtog hans plads. På grund af eskadronens mange køretøjer og funktioner, var alle mand udset til en speciel post. Jeg fik ved byttteriet det lavest rangerede job i eskadronen: fodordonnans i en mandskabsgruppe. Jeg indså dog snart fordelene ved dette job. Hvor hovedparten af holdet skulle passe og pleje køretøjer, kanoner og maskingeværer m.m., havde jeg blot en maskinpistol at tage vare på.
Det militære motto slog tilfældigvis ned i mig på min vej til supermarkedet i morges. Det går desværre ikke så lynhurtigt mere, som regimentmottoet foreskrev i hin gardehusartid.