Luften var femten og vandet var seksten – og pigen var sytten et halvt
En ældre sang i radioen i dag bragte tanker og minder frem om forelselskens første stund for mange år siden. Det var, da jeg blev ‘lun’ på min Monna. Da var hun netop sytten et halvt. I sommerens løb var vi sammen med andre deltagere i en ungdomsforening til stranden flere gange i det gode sommervejr. Sangens meteorologiske fakta passer perfekt – og ikke mindst alderen! Intet under, at det hele gjorde et ubeskriveligt indtryk på mig. Næste forår – på Monna’s 18 års fødselsdag – forlovede vi os med nyindkøbte goldringe og har siden da været sammen i lyst og nød – indtil døden skilte os.