Vi havde en dagslang tv-underholdning med statsminnisterskifte – først på Amalienborg – så i statsministeriet. Ved statministerskiftet blev der holdt rørende taler. Fogh blev mindet om sin målrettede facon. Idéer skulle fremlægges korte, præcise – og ikke fylde mere end et A4-ark. Måske savnede man en selvsikkerhed hos Løkke. Han viste sig ydmyg over for den nye opgave. Måske ikke så mærkeligt efter den personlige hetz, han har været ude for. Det var måske ikke tidspunkt, hvor man skulle sige triumferende “Yes we can!”. Der ligger store opgaver forude – fra den globale krise – over de nationale vanskeligheder – og genvinding af den folkelige opbakning.
I forbindelse med en travetur fik vi et kort men hyggeligt besøg hos vennerne, Lene og Erik.