I den senere tid har man kunnet bemærke, at S-SF har valgt at opbygge en strategi, som udstiller dem i en offer-rolle. I stedet for at fremkomme med en offensiv strategi, der tegner en politisk profil af deres ageren efter valget, dersom de vinder regeringsmagten, har de valgt at udstille sig, som ‘de forfulgte’. Det ser ud til at være en særdeles bevidst strategi.
Forleden gik S’s politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, ud og anklagede pressen for at privilligere borgerlige synspunkter – og udelukke venstreorienterede debatører. Derved burde støtten til borgelige aviser fratages dem. I dag kritiserer partiets næstformand, Nick Hækkerup, økonomiske kommentatorer for at være ensidige på regeringens side. Specielt mener han, at bankernes økonomer er uvederhæftige, fordi bankerne er politisk i lommen på blå blok, fordi bankerne vil have fordele af et borgeligt styre.