Lørdagsspisning på Drejøvej. Vejret havde dagen igennem været gunstigt, men netop her ved spisetid slog det over i det varslede regnvejr. Henning var så betænksom at afhente og bringe mig. Efter afleveringen senere på aftenen hjalp han med at skaffe rumplads i mit arbejdsrum, så teknikeren, der skal ændre min fibernet-forbindelse, får frie arbejdsmuligheder. Ændringen skal finde sted på mandag.
De politiske meningsmålinger viser en meget lille fremgag for den blå blok. Drøftelserne om regeringens 2020-plan er nu gennemført- Man skulle forvente, at det ville give en positiv effekt på blå bloks meningsmålings-tal, men dette synes at udeblive. Formentlig overskygges disse resultater af ønsket om en ny regering, fordi man er træt af den nuværende. De aktuelle målinger er nu 51,8 mod 48,2 i rød bloks favør.