Spring til indhold

Royalt, britisk bryllup

Er der noget, der i den grad kan optage folkemasserne, så er det, når der er begivenheder i det kongelige. Aktuelt er det i det britiske kongehus, det sker. Prins William og Kate Middleton fik hianden i dag i Westminster Abbedy. Det har været en begivenhed, der har bjergtaget den ganske verden.

Til lykke til Vendel, Herdis’ broder, der i dag passerer de 79 år.

Min gamle skolekammerat, John Gabrielsen, har også fødselsdag i dag. Da jeg ringede for at ønske til lykke måtte hans kone meddele, at han var kommet på hospice og derfra kommet på plejehjem. Man oplever ikke så sjældent, at ophold på hospice giver nyt positivt livssyn. Det må være de rolige, trygge forhold, som ligger langt fra de støjende dage på sygehusene,

Der hersker stor spænding om et salg af en del af koncernen, Danico, til den amerikanske gigant Dupont. Et salg på over 30 mia, der vil forgylde både aktionærerne og bestyrelsen. En væsentlig del af aktionærerne er dog ikke interesserede i at sælge deres aktier, så meget tyder på, at salget ikke bliver til noget i denne omgang. Danisco fremstiller enzymer, stabilatiorer og emulgatorer. I nogen grad tilsvarende område, som et mindre Juelsminde-firma, Palsgaard, opererer i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *