Her på påskens afsluttende dag skinnede solen atter, som om den ville tage en værdig afsked med helligdagene. Det har jo været nogle helt fantastiske dage. Det har for mig givet nulighed for meget udeliv, hvilket jeg tydeligt mærker positivt på på mine lemmer. I dag blev det således til tre temmelig lange ture. I formiddags gik turen til Mathias’ tidligere børnehave ‘Troldebo’, der ligger i udkanten af nabolaget. Eftermiddagens travetur gik gennem Rørmosen, der også er en destination inden for lokalområdets rækkevidde. En lille, hyggelig aftenstur i det aftensmukke vejr afsluttede dagens program.
Henning har arbejdet på en opgradering og fornyelse af min hjemmeside. Det er jeg taknemmelig for. Den slags aktiviteter må jeg vist desværre erkende, at noget, jeg er vokset nedaf fra.