En kendt professor, Kaj Sand-Jensen, udtaler, at jordens overbefolkning i virkeligheden er det alvorligste klimaproblem.
Verdens befolkning eskalerer med voldsom hast, og vi er nu langt over 6 mill. indbyggere på kloden – og tilvæksten fortsætter med stadig større hast. Denne vækst – og menneskets krav om øget velfærd – sætter et voksende pres på jordens ressurser.
Han mener, at det ikke er nok med sparepærer og lignende for at hjælpe klimaet, om også det lyder både rigtigt og politisk.
Det forkætrede et-barns system i Kina sparede kloden for 6oo mio, mennesker. I Indien, der gik den anden vej, voksede befolkningen i samme tidsrum fra 270 mill. til nu 1,1 mia. Kina står mu i en gunstig position for fremtidig vækst.
Flere mennesker på kloden betyder, at der efterspørges mere velfærd – og stiller dermed yderlige og forøgede krav til jordens ydeevne.
Problemet med en voksende befolkning, og følgerne deraf er et politisk tabu. Vel nok fordi det støder mod etik og religion.
Ingen tvivl om, at professoren har fat i en interessant ende af problemet, om også det ikke tåler dagens lys i den standende, politiske klimadebat.