Spring til indhold

Petermann-gletcheren

Min svigerdatter, der for et årstid siden blev ansat på Danmarks Tekniske Universitet, bringer nye impulser med sig hjem. Arbejdspladse er i Elektro-afdelingen, der har flere underafdelinger. Det bringer nye, tekniske emner med hjem, og det giver nye og hidtil ukendte diskussiomer omkring spisestuebordet. Den spændende og nye arbejdsplads giver positive input på forskelige fronter. Sidste år gik det mod det grundlæggende inden for det elektriske. Hun lærte om pi, som hun på stående fod kunne fremsige med hele ti decimaler. Dertil kom de maxwellske love.

I år er der kommet nye boller på suppen. En tidligere professor, der til trods for, at han har passeret de 80 år, har en brændende interesse for de grønlandske gletchere, specielt Petermann-gletcheren i det nordvestlige Grønland. Den følger den aldrende professor emeritus særdeles nøje i sin dagligdag. Han får nærmest søvnbesvær, dersom han ikke får de daglige rapporter og satelitbilleder af gletcheren. Derved er gletcheren  via Anne – også fundet vej til Allerød. Fra denne gletcher er en is-klods på størrelse med Møn brækket af og bevæger sig mod syd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *