Der nu for tiden et vældig røre omkring min fuglekasse. Der må være unger i den for tiden. I de sidste mange dage har kun den ene forælder hentet føde til beboerne i kassen, men nu flyver både fru og hr musvit i fast rutefart frem og tilbage i fast rutefart. De små skrighalse er altså født med en enorm appetit på livet og på fødevarerne.
Dejligt er det at iagttage, hvorledes disse trofaste småfugle er trofaste og fælles om forælderforpligtelserne. De svigter ikke deres ansvar overrfor den udrugede generation – eller over for hinanden.
Det er imponerende at se den hyppighed og den hastighed med hvilken de frembærer det ene måltid efter det andet. Med en usvigelig træfsikkerhed rammer de kassens flyvehul og afleverer deres medbragte bytte.
Mon jeg får lov til at hilse på den nye generation?