To år med Lars Løkke

Lars Løkke Rasmussen har i dag tilbragt to år som landets statsminister. Som bekendt fik han posten overleveret uden valg, da Anders Fogh Rasmussen huvedkulds overtog stillingen som generalsekretær for NATO. Selv om Fogh’s afgang var ventet, kom den alligevel uforberedt.

Det har været en svær tid for Løkkw gennem disse to år. I modsætning til årene under forgængeren, som faktisk førte en socialdemokratisk overbudspolitik, kræver V-baglandet en ny liberal politik. I virkeligheden har Fogh gennem sin politik skubbet S mere over mod Folketingets venstre side. Det viser sig nu ved, at S og SF er blevet samlet.

Realistisk set har Løkke reageret særdeles positivt over for de store økonomiske vanskeligheder, der er skyllet ind over verden, samtidig med hans overtagelse af magten. Billedet forplumres af dårligt sammenhold i regeringspartierne Ikke mindst vanskelighederne i K er følelige. Dette – og personsager – overskygger Løkke’s politik. Vel også den træthed, der kendetegner en regering, der har siddet længe. Menningsmålingerne er i lang tid fastfrosset på 54-46 i oppositionens favør.

S-SF forbereder sig nu kraftigt til at overtage magten. Partiene har ikke personer, der tidligere har regeringserfaring. Thiorning selv holder pt. lav profil i medierne, som om hun kan flyde på meningsmålingerne. Hun søger udenlandsk rådgivning for at få strammet greb om magten. En S-SF-R-regering vil blive totalt topstyret, og forsynet med et utal af spindoktorer.