I det fine solskinsvejr travede vi en tur i Ahlskovebn – ud til vor gamle bænk i strandkanten, hvorfra man har udkik til det ganske Molsland.Ved aftenstide var vi i Mørke Mose for at høre nattergalesang. Vi hørte de flotte triller, men de kom på denne pinselørdag til at konkurrere med den fæle basklang fra en fest på byens nærliggende skole.
Hjemturen gik over de skønne område ved Rostved, der kommer til at udgøre noget af det nordligste af den kommende nationalpark.