Nu ser det ud til, at foråret endelig er på vej. Det har alle dage i min tilværelse, været et umiskendeligt tegn på vårens entré, når de flittige myrer vågnede op af deres lange vintersøvn og optog sidste års hengemte aktiviteter. Nu har jeg netop i dag observeret de første fortropper af den forventede 2011-hær- de såkaldte spejder- myrer, som Monna kaldte dem. De har entreret køkkenbord og bryggerset. Det virker selvfølgeligt paradoksalt, at våren skal hilses på denne ubehagelige måde. Men alligevel – så håber vi alle, at det snart bliver rigtigt forår. Myrerne håber vist også på, at det bliver lunere i vejret, så de kan komme udendørs for at nyde solvarmen.