Hvem kender ikke Hans Peter her i byen? Det gør vist alle. Når han viser sig på byens strøg, må han hilse til alle sider, for hvem vil ikke grne hilse på Hans Peter. Selv småærinder bliver for Hans Peter til dagsrejser, hvor han får opdateret såvel sin egen som bysborgernes kundskab til vigtige, lokale forhold og nyheder.
På min vej i dag mødte jeg Hans Peter i sin have. Han slog græs, så tusindfryd-blomsterne fløj hvileløst rundt i atmosfæren. Nu skulle græsplænen lige have en tur. Derefter glædede han sig til at tage fat på hækken på den store hjørnegrund. Han er særdeles glad for sin hæk og fremviste den med stolthed – og priste den såvel for dens højde og for dens tykkelse. “Hækken”, sagde Jens Peter, “at klippe den, det er ingen sag”. Vi blev lidt tørre i halsen af al den hækkesnak, og Hans Peter bød på en øl i haven. “Tak – men kun en halv til mig”, søgte jeg at forsvare min skrantende balanceevne med. Men Hans Peter syntes at en øl ville være gavnligt for både græsslåning og hækkeklipperi – og desforuden for tilværelsens skrøbeligheder..
Hans Peter er vel på min alder, men begunstigt med en enorm energi. Han synger i det lokale kor, er med ved spildsamlerne, `Spiloppernes´ månedlige indsamling af flasker og aviser, er Sct. Georg gildebroder, frivillig på plejehjem og i kirke, revisor i forretninger og på plejehjemmet – og formentlig med i et hobetal af andre aktiviteter. Han glæder sig derudover ved sin store, velholdte have. Og mon ikke han også har et ord at sige i Grundejerforeningens bestyrelse.
Med al den aktivitet, er det vist ikke så underligt, at Hans Peter slapper af ved hækkeklipningen.