Et udtryk, der kommer mere og mere ind i det politiske sprogbrug er ‘de dynamiske effekter’. Det er de kræfter i samfundet, der frigøres, når eksempelvis skatter omlægges fra arbejde til miljø. Det er kræfter, der næsten ikke altid helt kan forudbereggne.
Sænker man skatten på arbejde , vil det animere folk til at arbejde mere. Af natur er mennesket flittigt, men høje skatter på arbejde virker modsat. Frihed måles op med ulemper med arbejde. Eller man frigør sig for skatten ved at få udført ‘sort arbejde’. Modsat vil fordelagtige fritidsordninger få folk til at søge mod dem.
Den arbejdsduelige del af befolkningen i et samfund, som vort, skal ved flittighed ernære sig selv med familie og derudover tjene til samfundets udgifter – herunder militær og ‘de svage’.
De to politiske retninger ligger i dette spændingsfelt: skal man låne sig til forøget velfærd eller skal man gøre de arbejdsduelige interesserede i en større indsats ved en lempeligere skat.
Vi vil høre mere om den dynamiske effekt i den kommende tid.