Jeg husker, at når jeg i min gønne ungdom hørte om begrebet ‘faglige møder’, så opfattede jeg det som ophøjede fora, hvor man samlede faglærte og ligestillede for at drøfte nye arbejdsmetode, arbejsbesparende værktøjer og lignende, som kunne forøge de faglige dueligheder. Om faglige møder en gang i tidernes morgen har dækket det begreb, som jeg fik lagt i det, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Kendsgerningen er, at begrebet nu om dage henholder sig til fagforeningsmæssige interesser og som et værktøj, der skal sætte magt bag agt for fagforeningers indflydelse på det politiske plan.
En af de første dage i februar har LO indkaldt landets ca. 1000 tillidsfolk til stormøde med sagen om efterlønnens afskaffelse på programmet. LO ønsker med dette skridt at markere fagforeningernes synspunkt på dette emne. Formodentlig lægges samtidig op til større tiltag, hvis det skønnes nødvendigt.
På TV 2 New var der i aftes debatprogram mellem Claus Hjort og Ole Sohn om de to blokkes politik for at lempe Danmark ud af krisen. Sohn blev eddertosset, da Hjort antydede, at man kunne forvente nye skatter -evt på boliger. Det kunne nærmest tolkes, som om der var blevet trådt på en særdeles øm tå. Muligvis står boligejere foran skatteforhøjelser.