Spring til indhold

Palsgaard – gammelt gods – moderne industri

Efter sidste års påske besøgte Herdis og jeg på hjemvejen Juelsminde og godset Palsgaard. Fouden en imponerende park, var der i forbindelse med godset en moderne industrivirksomhed. Jeg blev interesseret i, hvordan denne sjældne symbiose mellem gods og erhvervsvirksomhed er opstået, og det viser en interessant historie.

Selve godset har en historie, der går tilbage til 1300-tallet. Det blev købt af direktør Ejnar Viggo Schou  i 1908. Ejnar Schou havde i samarbejde med margarinemagnaten, Otto Mønsted, anlagt store margarinefabrikker i England. Begge tjente meget store formuer. Schou ved yderligere at have udviklet nye metoder ved margarinefremstilling. Da Schou som 42-årig i 1908 ønskede sig tilbage til Danmark, købte han godset Palsgaard. Foruden at tage sig af godsets drift fortsatte han med opfindelser inden for fødevareindustrien. Efter sin død i 1925, overtog hans søn, Herbert, godset og fabrikationen af tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Sammen med Knud Brix, der blev ansat som økonomisk medarbejder fik Herbert Schou skabt et stort marked for sine produkter. Da Herbert Schou var barnløs, lod han godset og industrivirksomheden i 1985 overgå til en fond – ‘Ejnar V. Schou’s fond’-med Knud Brix som direktør. Brix-familien driver i dag foretagendet videre med stor succes. Firmaet fremstiller stabilisatorer og emulgatorer til en lang række fødevarer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *