Statsministerens varslede indgreb i efterlønnen efter det forestående valg har skabt en ny debat på den politiske scene. Med Løkke Rasmussens udspil har han for første gang fået sat den politiske dagsorden, der formentlig frem til valget vil dreje sig om landets økonomiske situation og velfærd. Vel er afskaffelse af efterlønnen vel nok ikke nøglen til alle landets økonomiske problemer – men det er dog en god begyndelse på at indskrænke det store offentlige tag-selv-bord.
Helle Thorning har øjeblikkelig afvist planen. Debatten forleden afslørede, , at hun, der om få måneder kan være landets statsminister, ikke har noget regulært og realistisk bud på, hvad hun vil stille op med landets økonomi. Hun henviser til S og SF’s luftige plan med 12 minutters længere arbejdsdag, som fagbevægelsen skal effektuere. Mon ikke hun efterhånden har fåetsig malet op i et hjørne, hvor hendes handlefrihed bliver mere og mere begrænset af hendes afhængighed af SF og fagbevægelse. Måske et let offer for en dreven politisk håndværker som Ole Sohn.
Fagbevægelsen bruger nu medlemmernes nytårskrudt til stort opsatte annoncer i dagbladene mod ændringer i efterlønnen. De agerer enerådigt som om alle medlemmer af LO støtter S-SF’s politik.