Juledags erindringer

  • af

Lige fra min barndom har jeg været glad for juledag. Så var selve glæden og spændingen omkring selve julen overstået, Der var danset om juletræet – efter min og mine brødres mening alt for sent. De voksne ønskede gerne at sidde ved bordet alt for længe  – efter vores opfattelse. Men endelig skete der noget. Forberelserne begyndte at tage form. Fatter var en forsigtig mand, og han skulle gerne have en spand vand placeret ved træet, hvis nu…! Vi børn blev gennet ud af stuen, og måtte fra den minituøse korridor følge træets tændng gennem nøglehullet. Spændte var vi på gaverne, men da vi endelig fik dem, var vi nok alt for trætte til at lege med dem.

Næste morgen på juledag  var vi tidligt på stikkerne. Nu skulle gaverne rigtig tages i øjensyn og ibrugtages. De var forsvarligt opbevaret under sengen i nattens løb. På  grund af min spirende interesse for teknik, ønskede jeg mig gerne Metallo. Det var et byggesæt med jernstænge m.m., som kunne samles til alverdens spændende stålkonstruktioner. Alle dele var udstyret med huller, så de med  de leverede bolte og møtrikker kunne samles. Med supplerinskasser kunne mulighederne stadig udvides. Så blev man i stand til at bygge de endnu større kraner og stålkonstruktioner, som man havde drømt om gennem det sidste halve år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *