Apple har meddelt Ekstrabladet, at man ikke vil indlægge avisen på den nye iPad med den begrundelse, at man ikke vil videre distribuere de daglige afklædte piger på avisens side 9. Det skaber en bitter kamp mellem Ekstrabladet og Apple. Side 9-pigen er ikke ikke pornografi, men en god, dansk tradition, hvor man kan se en usminket, dansk pige – måske naboens datter – på avisens side 9. Siden 1976 har side 9-pigen været en daglig solstråle på avisen. Bladet føler sig så krænket over afvisningen, at man overvejer at tage side 9-pigen med i retten for at få sin vilje.