Spændingen på Korea-halvøen er i dag blevet særdeles meget opgraderet, idet Nordkorea har sendt et større antal missiler mod en sydkoreansk ø. Det er uvist, hvad der har frembragt denne farlige situation – eller hvad formål, den har. Det er ihvert fald en farlig udvikling med verdensfreden som indsats.
Det er vanskeligt at forstå, hvad ledelsen i Nordkora har som fremtidsmål. Når man sammenligner de to Korea’er siden 2. verdenskrig, hvor de stod på samme udviklngstrin, så har de bevæget sig i hver sin retning. I Nordkorea er udviklingen gået i stå. En stadig mere udsultet befolkning tynges af et hårdt styret og militært diktatur. I Sydkorea har der siden verdenskrigen været en stigende velstand og velfærd. Landet er nu blandt verdens rigeste lande. Hvem i Nordkoreas ledelse har en interesse i at holde landet i så stramme tøjler – og befæste og forarme befolkningen?. Over for det samlede verdenssamfund står landet som den stadig provokerende ‘dreng i klassen’ – som er uden for enhver politisk eller diplomatisk rækkevidde.