Det er blevett meget almindeligt, at politikere og andre fremtrædende personligheder får deres liv beskrevet af kendte forfattere. Det er dog ikke helt ufarligt. I første omgang kan det måske lyde fristende med et sådant ‘testamente’ over for offentligheden. Imidlertid har forfatteren formodentlig en skjult hensigt med sit arbejde med bogværket. Der skulle gerne oplyses om sider af ´personen, som ikke på forhånd er kendt af almindelige mennesker. Bogen skulle jo også gernekunne sælges. Hertil vil en sensationel nyhed medvirke positivt.
Det så vi i bogen om Løkke Rasmussen. Her fik man genskabt nyt liv i sagen om privathospitalerne. Det seneste eksempel er den nylig udkomne bog om generaldirektøren for DR, Kenneth Plummer. I forbindelse med stoffet til denne bog er fremkommet oplysninger, der har vist sig så belastende for generaldirektøren, at han har valgt at forlade sin stilling med øjeblikkelig virkning. Alternativet ville have været en fyring.