Nogle gange i årets løb er jeg så privilligeret, at jeg gennem det lille blad ‘Symfo-Nyt’ får genopfrisket gode minder fra min fortid. En periode i livet, som har optaget mig meget, er samarbejdet i bestyrelsen for Aalborg Symfoniorkester. Et hverv, jeg bestred i 23 år – i største delen af tiden som næstformand. Det kreative arbejde med orkesteret optog mig ganske meget, og det gav en god kontrast til mit daglige arbejde inden for min beskæftigelse i jernindustrien. Gennem alle årene var arbejdet med orkesteret en overlevelseskamp – dels med at få løftet kvaliteten af orkestret – og dels med at få de økonommiske ender til at hænge sammen.
Berigelsen ved arbejdet var, at det faktisk lykkedes at få gjort orkestreret levedygtigt. Et lyspunkt i denne periode var stiftelsen af en vennekreds, ‘Aalborg Symfoniorkestesters Venner’, som på forskellig måde støttede orkesteret – bl. a. gennem det lille blad, Symfo-Nyt, der nu er oppe på 19. årgang. Tiden sammen med orkesteret har været givtig for mig på flere fronter. Dels i samarbejdet med de dygtige musikere i deres hverdag, og dels at nyde frugterne af deres kunst og samarbejde ved koncerter om aftenen.
En fremtidsvisision for orkestret har været at få realiseret et musikhus. Dette projekt er nu ved at blive realiseret. Arbejdet er nu i fuld gang ved Aalborg havn. Til lykke til de personer, der troligt har troet og kæmpet for dette projekt i mere end et kvart århundrede.