Man har efterhånden indtrykket af, at hver ny dag skal være garneret med en ny Lene-historie. Hun må så sandelig være kommet ind i en politisk ruse, som hun ikke kan komme ud af. Det er som om den ene skævert tager den næste i hånden. Det nyeste er, at hun under et besøg i Egypten har udtalt sig om den danske ytringsfrihed på en såden måde, at det har kunnet opfattes som en undskyldning for muhammed-tegningerne – hvor det angiveligt har været sagt, at det er beklageligt, at sådant kan skabe disse problemer.
Det er fantastisk, at hun er i stand til at holde til det politiske pres – både indenfor og udenfor sit eget parti. Er det et spørgsmål om tid, før hun ‘brækker ned’?