Anne’s far holdt sin 80 års fødselsdag i Saltum – Fårup Skovhus – der ligger nær det område, hvor han har sit sommerhus. Det er naturligvis langt fra Allerød, men Allerødfamilien tilbød en ekstra plads i bilen, som jeg med kyshånd tog imod. Med tidlig morgenstart kom vi derop i rette tid i rimeligt godt vejr.
Fødselsdagen blev markeret med overflyning med et par veteranfly, som et minde om fødselarens livslange virke inden for luftvåbenet.
I det hele taget var det en storslået fest med ca. 40 mennesker – familie, kolleger og venner Der var det hele – musik, sange og taler. Fødselaren har været en populær person, såvel i sit militærliv som i sports. og folkedanserkredse. Festen sluttede med et kæmpe tordenvejr – dog ikke planlagt – for at markere slutningen på den oplevelsesrige dag, som for os betød starten på en lang tur tilbge til Sjælland.
Desværre måtte Herdis melde afbud til festen.